Vedtægter

Vedtægter – Musikviften
§1 – Navn
Foreningens navn er MusikViften. Foreningen er selvejende og almennyttig.

§2 – Hjemsted
Foreningens hjemsted er Bjerringbro Kommune og dens adresse er formandens.

§3 – Formål
Foreningens formål er at arrangere musikalske aktiviteter med et bredt kulturelt sigte for kommunens borgere.

§4 – Medlemmer
Som medlemmer optages enkeltpersoner.

Såfremt man er i restance med kontingentet ved kalenderårets udløb, slettes man automatisk som medlem.

Medlemmerne har ingen andel i foreningens formue eller eventuelt overskud, der alene tilfalder foreningen til anvendelse i overensstemmelse med formålet jvf. §3.

§5 – Tegningsregler
Foreningen forpligtes normalt ved underskrift af 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller i dennes fravær næstformanden.

Bestyrelsen kan meddele foreningens kasserer fuldmagt til at modtage indbetalinger og betale indgåede for-
pligtelser samt disponere over bank- og checkkonto med et op til et af bestyrelsen fastsat maximumbeløb.

Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den til foreningen til enhver tid hørende formue.

Intet medlem hæfter personligt for foreningens forpligtelser udover med sit indskud/kontingent.

§6 – Generalforsamling
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.

Den årlige generalforsamling afholdes inden udgangen af 1. kvartal med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent.
2. Forelæggelse af bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år, herunder drøftelse af det næste års arbejdsplan.
3. Forelæggelse af revideret årsregnskab til godkendelse.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Behandling af budget samt fastlæggelse af kontingent.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af suppleanter (1. og 2. suppleant).
8. Valg af revisor.
9. Eventuelt.
Indkaldelse til den ordinære generalforsamling sker med mindst 14. dages varsel ved avertering lokalt eller ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal fremsendes skriftligt og være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Dog skal forslag til vedtægtsændringer være bestyrelsen i hænde senest ved ved udgangen af et år til behandling på førstkommende generalforsamling herefter. Sådanne forslag vil fremgå af indkaldelsen til generalforsamlingen.

På generalforsamlingen har hvert medlem én stemme, og der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal blandt de fremmødte, bortset fra ændringer af foreningens vedtægter og foreningens opløsning. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Alle afstemninger foregår ved håndsoprækning, medmindre blot ét medlem fremsætter ønske om skriftlighed.

Ændring af foreningens vedtægter kræver dog, at halvdelen af samtlige registrerede medlemmer møder op på generalforsamlingen, samt at mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget. Såfremt forslaget ikke opnår det kvalificerede antal stemmer på generalforsamlingen, skal der inden for 4 uger afholdes en ny generalfor- samling, hvor ændringer kan vedtages, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forslaget uden hensyn- tagen til, om mindre end halvdelen af medlemskredsen er repræsenteret.

§7 – Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes af denne inden en måned, når mindst 20% af medlemmerne skriftligt fremsætter krav herom og fremsender motiveret dagsorden.

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker som til ordinær generalforsamling.

§8 – Bestyrelsen
Foreningens anliggender varetages i overensstemmelse med foreningens formål af en bestyrelse på 5, 7 eller 9 personer valgt af generalforsamlingen.

Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år af gangen og kan genvælges. I ulige år er et ulige antal bestyrelses-
medlemmer på valg – i lige år et lige antal.

Bestyrelsen konstituerer hvert år sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Afgår et medlem i utide, foretages erstatningsvalg for den eventuelt resterende periode først ved næste generalforsamling, men bestyrelsen kan vælge selv at supplere sig i perioden indtil generalforsamlingen.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.

§9 – Økonomi
Den til opnåelse af foreningens formål nødvendige kapital søges tilvejebragt ved offentlige og private tilskud, arrangementer/entré, kontingent m.v..

§10 – Regnskab og regnskabsår
Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.

Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af den generalforsamlingsvalgte revisor.

§11 – Foreningens opløsning
Foreningens opløsning skal godkendes på 2 på hinanden følgende generalforsamlinger.

Ved foreningens opløsning nedsætter den sidste generalforsamling et likvidationsudvalg på 5 personer. Likvidationsudvalget anvender foreningens egenkapital til kulturelle formål i Bjerringbro Kommune.

Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling i Bjerringbro den 10. april 2002.